Atrieflimmer, også kendt som hjerteflimmer eller atrieflagren, er en af de mest almindelige former for hjerterytmeforstyrrelser, der hver dag påvirker millioner af mennesker.
Hjertet er det centrale organ i kroppen, og det fungerer som en pumpe, der cirkulerer blodet rundt i kroppen og sikrer, at ilt og næringsstoffer når alle celler og væv. Hjertet består af fire kamre; to øvre kamre, kaldet atrier, og to nedre kamre, kaldet ventrikler. Højre side af hjertet består af højre atrium og højre ventrikel, mens venstre side består af venstre atrium og venstre ventrikel. Atrierne er de øvre kamre i hjertet, der modtager blod fra kroppen (højre atrium) og lungerne (venstre atrium). De tjener som midlertidige oplagringssteder for blod, før det pumpes videre til ventriklerne.
Atrieflimmer opstår, når hjertets øverste kamre, atrierne, begynder at slå uregelmæssigt og ofte hurtigere end normalt. I stedet for de regelmæssige og koordinerede sammentrækninger, som vi oplever under normal hjertefunktion, bliver sammentrækningerne mere uorganiserede og uregelmæssige under atrieflimmer. Det kan føre til en række symptomer og øge risikoen for alvorlige komplikationer, såsom slagtilfælde og hjertesvigt.
Hvilke symptomer får man?
Symptomerne på atrieflimmer kan variere fra person til person og kan omfatte:
- Hurtig eller uregelmæssig puls
- Følelse af hjertebanken eller en flagren i brystet
- Svimmelhed eller svaghed
- Træthed
- Åndenød eller åndenød ved anstrengelse
- Brystsmerter eller ubehag
Disse symptomer kan være mildt generende for nogle mennesker, mens de for andre kan være mere alvorlige og påvirke deres daglige livskvalitet.
Behandlingsmuligheder
Når det kommer til behandling af atrieflimmer, er der flere tilgange, der kan overvejes afhængigt af den individuelle situation. Det omfatter enten medicinsk behandling eller ikke-medicinsk behandling.
Vælger man medicinsk behandling, kan man bruge lægemidler, der kan bruges til at kontrollere hjertets rytme og reducere risikoen for blodpropper. Blodfortyndende medicin kan også ordineres for at mindske risikoen for slagtilfælde.
Behandler man ikke-medicinsk, kan man prøve elektrisk kardioversion, der er en procedure, hvor et elektrisk stød gives til hjertet for at genoprette en normal hjerterytme.
Er der behov for det, kan man også prøve en kirurgisk procedure, hvor små vævsområder i hjertet, der forårsager atrieflimmer, ødelægges ved hjælp af varme, kulde eller radiofrekvensenergi. I nogle tilfælde kan en pacemaker være nødvendig for at regulere hjertets rytme og sikre en stabil puls.
Livsstilsændringer
Livsstilsændringer kan spille en vigtig rolle i håndteringen af atrieflimmer og forebyggelsen af tilbagefald. Det kan omfatte kostændringer ved at spise en sund og afbalanceret kost, der er rig på frugt, grøntsager, fuldkorn og magert protein, kan det støtte hjertesundheden og reducere risikoen for atrieflimmer. En anden vigtig ændring kan være motion; Regelmæssig motion kan styrke hjertet og forbedre dets funktion. Dog bør man tale med sin læge for at få anbefalinger til den rette træningsintensitet og -type. Er du ofte meget stresset, kan du hjælpe dit hjerte ved at finde sunde måder at håndtere stress på, såsom meditation, dyb vejrtrækning eller yoga, som kan hjælpe med at reducere risikoen for atrieflimmer.
At leve med atrieflimmer kan være en udfordring, men med den rette behandling og livsstilsændringer kan man opretholde en god livskvalitet og mindske risikoen for komplikationer.
Er du i tvivl om, om du går rundt med atrieflimmer? Hos Hjertedoktoren får du en erfaren speciallæge, der kan hjælpe dig med at stille den rette diagnose og vejlede dig i dine behandlingsmuligheder.
