Kolesterol er et emne, mange først forholder sig til, når en blodprøve viser et tal, der ligger højere end forventet. Det kan give bekymring, især fordi kolesterol ofte forbindes med åreforkalkning, blodpropper og hjertesygdom.
Men kolesterol er ikke kun noget negativt. Kroppen har brug for kolesterol, blandt andet til celler og hormoner. Det afgørende er, hvor meget kolesterol du har i blodet, hvilke typer der er tale om, og hvordan dit samlede helbredsbillede ser ud.
For højt kolesterol er ikke en diagnose, du bør stille på dig selv ud fra et enkelt tal. Det skal vurderes sammen med blandt andet alder, blodtryk, rygning, diabetes, arvelighed og tidligere hjerte-kar-sygdom.
Derfor giver det god mening at få målt dit kolesteroltal og samtidig få vurderet din samlede hjerterisiko.
Hvad er kolesterol?
Kolesterol er et fedtstof, som kroppen selv danner, især i leveren. En mindre del kommer fra kosten. I blodet transporteres kolesterol rundt i små partikler, som blandt andet kaldes LDL, HDL og VLDL.
Når man taler om “kolesteroltal”, er det derfor ikke kun ét tal, der er interessant. Lægen ser typisk på flere værdier, herunder total-kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol, triglycerider og i nogle tilfælde non-HDL-kolesterol.
Det vigtigste er ofte LDL-kolesterol, fordi et forhøjet LDL-niveau over tid kan være forbundet med øget risiko for åreforkalkning og hjerte-kar-sygdom. Tallet skal dog altid forstås i sammenhæng med din øvrige sundhed og risikoprofil.
LDL- og HDL-kolesterol: Hvad er forskellen?
LDL-kolesterol
LDL kaldes ofte det “dårlige” kolesterol. Det skyldes, at LDL-partikler kan bidrage til aflejring af kolesterol i blodkarrenes vægge. Over tid kan det være en del af den proces, vi kalder åreforkalkning.
Det betyder ikke, at et bestemt LDL-tal alene fortæller hele historien. Jo højere LDL-kolesterol er, desto mere relevant er det dog at vurdere risikoen sammen med en læge.
HDL-kolesterol
HDL kaldes ofte det “gode” kolesterol. HDL hjælper med at transportere kolesterol fra blodet tilbage til leveren, hvor det kan udskilles.
Et højere HDL-niveau hænger ofte sammen med lavere risiko for åreforkalkning, men det betyder ikke, at man kan se bort fra et højt LDL-tal. Det er balancen og den samlede risikovurdering, der er vigtig.
Giver for højt kolesterol symptomer?
For højt kolesterol giver som regel ingen symptomer i sig selv. Du kan derfor godt have forhøjet kolesterol uden at føle dig syg, uden brystsmerter og uden nedsat kondition.
Det er en af grundene til, at blodprøver er så vigtige, hvis man vil opdage forhøjet kolesterol i tide.
Symptomer kan først opstå, hvis åreforkalkning over tid påvirker blodforsyningen til hjertet, hjernen eller benene. Det kan for eksempel vise sig som trykken i brystet ved anstrengelse, åndenød, smerter i benene ved gang eller tegn på blodprop.
Sådanne symptomer bør altid vurderes lægeligt.
Hvornår er kolesteroltallet for højt?
Der findes ikke ét kolesteroltal, der er “normalt” for alle. Et LDL-tal, der kan være acceptabelt for én person, kan være for højt for en anden, hvis personen for eksempel har diabetes, forhøjet blodtryk, tidligere blodprop eller stærk arvelig belastning.
Derfor arbejder man ofte med individuelle behandlingsmål.
Som generel rettesnor anbefaler Hjerteforeningen, at LDL-kolesterol ved lav eller moderat risiko for hjerte-kar-sygdom ligger under 2,6 mmol/l. Ved højere risiko kan målet være lavere, for eksempel under 1,8 eller 1,4 mmol/l afhængigt af diagnose og samlet risikoprofil.
Det er netop derfor, tallene bør tolkes af en læge og ikke isoleret fra resten af din helbredssituation.
Kolesterol, åreforkalkning og hjertet
Åreforkalkning, også kaldet aterosklerose, er en proces, hvor fedtstoffer, kalk og betændelseslignende forandringer kan ophobe sig i blodkarrenes vægge. Det kan gøre blodkarrene mere snævre og mindre elastiske.
Hvis blodforsyningen til hjertet påvirkes, kan det øge risikoen for hjertekrampe eller blodprop i hjertet.
Kolesterol er kun én del af billedet. Rygning, forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt, lav fysisk aktivitet, alder og arvelighed spiller også en rolle.
Derfor er det sjældent nok kun at spørge: “Er mit kolesterol for højt?” Det bedre spørgsmål er: “Hvordan ser min samlede hjerterisiko ud?”
Hvorfor får man for højt kolesterol?
For højt kolesterol skyldes ofte en kombination af arv, livsstil og andre helbredstilstande. Nogle mennesker lever sundt, er normalvægtige og aktive, men har alligevel et højt LDL-kolesterol på grund af arvelige forhold.
Andre får forhøjede værdier i forbindelse med kost, vægt, fysisk inaktivitet, lavt stofskifte, diabetes, nyresygdom eller visse andre sygdomme.
Det er især mættet fedt i kosten, man bør være opmærksom på. Det findes blandt andet i fede mejeriprodukter, smør, fløde, fedt kød og mange forarbejdede fødevarer.
Det betyder ikke, at du skal leve perfekt eller følge en streng diæt. Ofte handler det om realistiske justeringer, som kan holde i hverdagen.
Sådan kan du sænke kolesterol
Hvis dit kolesterol er forhøjet, afhænger næste skridt af, hvor høje tallene er, og hvordan din samlede risiko ser ud.
For nogle er livsstilsændringer nok. For andre kan medicin være relevant, især hvis LDL-kolesterol er markant forhøjet, hvis der er kendt hjerte-kar-sygdom, eller hvis den samlede risiko er høj.
Kost
En hjertevenlig kost handler især om at skifte noget af det mættede fedt ud med umættet fedt, spise mere fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter, nødder og fisk samt begrænse sukkerholdige drikke og store mængder alkohol.
Små ændringer kan være mere holdbare end store, kortvarige omlægninger.
Motion
Fysisk aktivitet kan hjælpe med at forbedre din samlede risikoprofil, blandt andet i forhold til blodtryk, vægt, insulinfølsomhed og hjerte-kar-sundhed.
Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen med moderat intensitet, så du bliver let forpustet. Det kan være gang, cykling, havearbejde, svømning eller anden bevægelse, du kan holde fast i.
Medicin
Kolesterolsænkende medicin kan være relevant, hvis livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige, eller hvis din risiko for hjerte-kar-sygdom vurderes som forhøjet.
Statiner er en af de mest anvendte former for kolesterolsænkende medicin. Valget bør altid ske i dialog med en læge, hvor effekt, bivirkninger, risikoprofil og dine præferencer indgår.
Hvem bør få målt kolesterol regelmæssigt?
Det kan være relevant at få målt kolesterol, hvis du har forhøjet blodtryk, diabetes, ryger, har overvægt eller kendt hjerte-kar-sygdom. Det gælder også, hvis der er tidlig hjertesygdom i familien.
Du bør desuden få vurderet dit kolesterol, hvis en forælder eller søskende har haft blodprop i hjertet i relativt ung alder, eller hvis der er mistanke om arveligt forhøjet kolesterol.
Du kan også overveje en måling, hvis du blot er i tvivl og gerne vil kende dit udgangspunkt.
En blodprøve kan give vigtig information, men den giver mest værdi, når den bliver sat ind i en samlet lægelig vurdering. På den måde undgår du unødig bekymring, men får samtidig øje på de risikofaktorer, der faktisk kan gøres noget ved.
Få målt dit kolesteroltal og vurderet din hjerterisiko
Kolesterol er ikke noget, du skal gætte dig til. Og det er heller ikke noget, du behøver stå alene med.
Med en helbredsundersøgelse kan du få målt dit kolesteroltal med blodprøver og få vurderet, hvad tallene betyder for netop dig og dit hjerte.
Hos Hjertedoktoren kan du få en lægefaglig vurdering af dit kolesterol, dine risikofaktorer og din samlede hjerterisiko. Det giver et mere trygt grundlag for at beslutte, om du primært skal arbejde med kost og motion, om der er behov for yderligere undersøgelser, eller om medicinsk behandling bør overvejes.
Få målt dit kolesteroltal og vurderet din hjerterisiko ved en helbredsundersøgelse. Book tid hos Hjertedoktoren, hvis du ønsker ro, overblik og en faglig vurdering af, hvad dine tal betyder for dit hjerte.
