Hjertebanken er noget, mange mennesker oplever i perioder. For nogle føles det som et ekstra kraftigt hjerteslag. Andre mærker hurtig puls, uro i brystet eller en fornemmelse af, at hjertet springer et slag over.
Hjertebanken kan skyldes fredelige forhold som stress, koffein eller søvnmangel, men symptomet kan også skyldes en hjerterytmeforstyrrelse. Derfor bør nye, tilbagevendende eller uforklarlige symptomer tages alvorligt og vurderes af en læge.
Hvad er hjertebanken?
Hjertebanken, også kaldet palpitationer, er en oplevelse af at mærke sin egen hjerterytme tydeligere end normalt.
Hjertebanken kan blandt andet opleves som:
- Hurtig puls
- Uregelmæssige hjerteslag
- Et hjerte, der springer et slag over
- Ekstra kraftige hjerteslag
- Flagren, sitren eller uro i brystet
- Hjertebanken i hvile eller om natten
Hjertebanken er et symptom og ikke en diagnose. Man kan derfor ikke ud fra fornemmelsen alene afgøre, om hjertet slår normalt, eller om der er tale om en rytmeforstyrrelse.
Mulige årsager til hjertebanken
Der findes mange mulige årsager til hjertebanken. Symptomerne kan både opstå hos personer med et raskt hjerte og hos personer med en hjertesygdom.
Mulige årsager og udløsende faktorer kan være:
- Stress, angst eller psykisk belastning
- Kaffe, energidrikke eller et højt koffeinindtag
- Alkohol eller nikotin
- Søvnmangel og fysisk udmattelse
- Feber eller infektion
- Hormonelle forandringer
- Forhøjet stofskifte
- Blodmangel
- Bivirkninger fra medicin
- En hjerterytmeforstyrrelse
Hos nogle skyldes hjertebanken enkelte ekstraslag, som er almindelige og ofte fredelige. Hos andre kan der være tale om eksempelvis atrieflimren eller en anden rytmeforstyrrelse, som kræver nærmere vurdering.
Hjertebanken om natten
Mange bliver særligt opmærksomme på hjertet om aftenen eller om natten, hvor kroppen er i ro. Hjerteslagene kan derfor føles kraftigere, selv om rytmen ikke nødvendigvis er unormal.
Hjertebanken om natten kan blandt andet hænge sammen med stress, alkohol, koffein, søvnmangel eller søvnforstyrrelser. Hvis symptomerne kommer ofte, varer ved eller ledsages af utilpashed, bør du få dem undersøgt.
Hvornår bør du reagere?
Kontakt en læge, hvis:
- Hjertebanken kommer hyppigt eller varer ved
- Pulsen føles meget hurtig eller vedvarende uregelmæssig
- Du bliver svimmel eller er tæt på at besvime
- Du oplever åndenød eller trykken i brystet
- Din fysiske formåen er blevet dårligere uden en tydelig forklaring
- Du har kendt hjertesygdom
- Der er tidlig hjertesygdom eller pludselig hjertedød i familien
Hvis hjertebanken ledsages af kraftige brystsmerter, svær åndenød, besvimelse eller pludselig alvorlig utilpashed, skal du søge akut hjælp og ringe 112.
Hvordan undersøges hjertebanken?
Hos Hjertedoktoren begynder vurderingen med en samtale om dine symptomer, din sygehistorie og eventuelle udløsende faktorer.
Som udgangspunkt foretager Jørn herefter en ekkokardiografi, før behovet for andre undersøgelser vurderes. Ekkokardiografi er en ultralydsscanning af hjertet, som blandt andet viser hjertets kamre, pumpefunktion og hjerteklapper.
Ultralydsscanningen viser ikke nødvendigvis selve årsagen til anfaldsvis hjertebanken, men den kan vise, om der er strukturelle forhold i hjertet, som har betydning for den videre vurdering.
Andre relevante undersøgelser kan være:
- EKG, som viser hjerterytmen på undersøgelsestidspunktet
- Holtermonitorering, som registrerer hjerterytmen over længere tid
- Blodtryksmåling
- Blodprøver, hvis der er mistanke om eksempelvis stofskifteproblemer eller blodmangel
- Arbejds-EKG, hvis symptomerne opstår i forbindelse med fysisk aktivitet
Hvad kan en Holtermonitorering vise?
Hvis hjertebanken kommer og går, kan hjerterytmen være normal under et almindeligt EKG. Ved en Holtermonitorering registreres rytmen over længere tid, mens du lever din almindelige hverdag.
Målingen kan vise, hvilken type rytmeforstyrrelse der opstår, hvor ofte den kommer, og hvor længe den varer. Kardiologen kan samtidig sammenholde registreringen med de tidspunkter, hvor du har mærket symptomer.
På baggrund af målingen og de øvrige undersøgelser vurderer kardiologen, om der er tale om en fredelig variation, eller om rytmeforstyrrelsen kræver behandling eller yderligere udredning.
Hvad kan du selv gøre?
Det kan være en hjælp at notere, hvornår hjertebanken opstår, hvor længe den varer, og hvad du lavede umiddelbart inden. Notér også, om du samtidig oplevede åndenød, svimmelhed, brystsmerter eller anden utilpashed.
Hvis du har mistanke om, at kaffe, energidrikke, alkohol, nikotin eller søvnmangel udløser symptomerne, kan du forsøge at reducere påvirkningen. Du bør dog ikke bruge livsstilsændringer som erstatning for en lægelig vurdering, hvis symptomerne fortsætter.
Kontakt din læge eller book direkte
Hvis du oplever nye eller tilbagevendende symptomer, anbefaler vi, at du tager dem alvorligt og kontakter din praktiserende læge.
Hvis du ønsker at benytte en privat sundhedsforsikring, begynder forløbet ofte hos egen læge. Forsikringsselskaberne har forskellige betingelser, så kontakt dit selskab og få afklaret, om der kræves en lægelig henvisning eller forhåndsgodkendelse.
Du er også velkommen til at bestille tid direkte hos Hjertedoktoren uden først at gå gennem din praktiserende læge.
Jo tidligere en behandlingskrævende rytmeforstyrrelse bliver opdaget, desto bedre er mulighederne for at vælge den rette behandling og forebygge komplikationer. Målet er at finde årsagen til symptomerne og give dig en klar plan for det videre forløb.
