Arbejds EKG – Ergometri

En ArbejdsEKG foregår ved at man cykler på en kondicykel imellem 10-15 minutter

Lægen sætter elektroder på patientens brystkasse for at følge puls og blodtryk. I starten er det nemt at cykle, men der vil hvert 2. minut komme lidt mere belastning på cyklen. Det er vigtigt, at man cykler, så længe man overhovedet kan. Lægen er til stede i hele forløbet. Efter endt cykling, observeres puls og hjertediagram.

Herefter tages elektroderne af, og cykeltesten er færdig.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere hjertes funktion i forbindelse med fysisk arbejde.

Undersøgelsen vil vise, om hjertemusklen mangler ilt, hvilket kan være tegn på åreforkalkning. Samtidig vil undersøgelsen vise, hvis hjertet slår uregelmæssigt, unormalt hurtigt eller unormalt langsomt.

Det er en fordel at have praktisk tøj og fastsiddende sko på til cykeltesten.

Er der nogen risiko ved undersøgelsen?

Cykeltesten foregår under konstant overvågning. Man kan få brystsmerter, åndenød eller forandringer i hjertediagrammet (EKG’et) som tegn på iltmangel i hjertet. Får man smerter eller bliver utilpas, skal man sige det til lægen. Alvorlige tilfælde af iltmangel i hjertemusklen eller forstyrrelser i hjerterytmen optræder yderst sjældent og vil straks blive behandlet.

Vurdering af hjertes funktion med arbejds EKG

Bestil tid

Ring op